|
Drag queen er en mandlig entertainer, som optræder i (gerne overdrevet og prangende) kvindetøj og makeup og hvis show ofte er komisk,
dramatisk eller satirisk i sin form. Et drag show er som regel en kombination af sang (oftest play back), dans og standup.
For uden at finde drags på diverse scener landet over kan en del drag queens ses ved diverse marcher for homoseksuelle - såkaldte prides - hvor formålet bl.a. er at vække positivt opsigt. Ofte er drag queens homoseksuelle. De kan også være heteroseksuelle, ligesom en mindre del er transvestitter uden dog at være transseksuelle. Almindeligvis adskilles drag queens fra transvestitter ved at en drag queen ikke som sådan ønsker at ligne en kvinde i virkeligheden, hvilket ofte er ønsket for en transvestit. Dragshow opstod som underholdningsform i engelske music-halls i 1800 tallet. I England blev Danny la Rue siden det mest fremtrædende drag navn. På tv er Barry Humphries med Dame Edna i 1980'erne og 1990'erne en repræsentant for genren. Af nyværende kendte drags i Danmark kan bl.a. nævnes, DQ - Peter Andersen, Miss OTB - Michael Bonnichsen og Miss Showtime - Michael Kristensen. |
|||
|